Små skridt i den rigtige retning

Fredagens resultater af EU-topmødet går generelt i den rigtige retning. Men de er blot et miniskridt i den rigtige retning mod et tættere finanspolitisk samarbejde mellem Euro-landene. Det vurderer Senioranalytiker i Danske Capital, Frederik Engholm-Hansen.

”Vores holdning er, at resultatet er rimeligt og at det rykker os lidt væk fra afgrunden. Vi ser en stadig større villighed til at forpligtelse sig til meget stramme regler, som en del af betalingen for hjælpen fra de stærkeste lande. Tiden må vise, om netop denne aftale bliver det afgørende vendepunkt på længere sigt, men der er stadig mange bekymringer og usikkerheder forbundet med aftalen, siger Frederik Engholm-Hansen.

Finanspagten går blandt andet ud på, at medlemslandene forpligter sig til at holde deres strukturelle underskud på max 0,5 pct. af BNP, den nye permanente hjælpefond, ESM, skal træde i kraft allerede til sommer i stedet for 2013, ligesom der skal være automatiske sanktioner for de lande, der har underskud udover det tilladte. Alt sammen fornuftige skridt, mener Frederik Engholm, men han understeger, at der er mange løse ender.

Vanskelig at få på plads
Mest af alt hersker der usikkerhed om, hvordan aftalen skal implementeres lovmæssigt, efter at briterne har udtrykt modstand. En ny EU traktat er derfor vanskelig at få på plads. Og det kan tage noget tid at få forhandlet det manglende på plads. Endelig er det uklart, hvorvidt EU-institutioner som Kommissionen og EU Domstolen kan benyttes i implementeringen, hvis ikke det ender med enighed blandt alle 27 medlemslande.

Frederik Engholm-Hansen forklarer endvidere, at denne nye aftale ikke er nok til at redde Europa fra finanskrisens favntag. Den er først og fremmest noget, der vil medvirke til at forhindre fremtidige finanskriser. Det er højest usikkert, om det skaber tilstrækkelig tillid om sammenholdet i regionen til at standse den nuværende frygt for Euro-kollaps. Og markedets tro på at ECB kommer ridende på den hvide hest med massive obligationsopkøb bliver også stadig mindre. Med en gryende recession i Europa virker det mest sandsynligt, at markedernes skepsis vil fortsætte.

”Vi har stadig store udfordringer i de sydeuropæiske økonomier, og de høje renter på blandt andet de italienske og spanske statsobligationer vidner om, at finansmarkederne stadig er usikre på situationen. Den udvikling har allerede ramt bankerne, som derfor strammer op til skade for den bredere økonomiske udvikling. Meget svag, ja ligefrem negativ vækst, gør det ikke nemmere at vinde markedets tillid”, fortæller Frederik Engholm-Hansen.