• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Små Europa-aktier løb fra de store i 2015

Mindre aktier gav markant bedre afkast end de store i 2015. Læs om rådgiverens investeringscases i 2016.

2015 blev et godt år for aktier fra mindre og mellemstore europæiske selskaber, og de lagde markant afstand til aktierne fra de store selskaber. Ser man på indekset ’MSCI Small Cap Europe’, som er et bredt referenceindeks, gav året et afkast til investorer i de mindre aktier på knap 25 pct. målt i euro, mens indekset for de større europæiske selskaber ’MSCI Europe’ gav et afkast på 9 pct. – udbytter og kursstigninger lagt sammen.

Danske Invest-afdelingen Danske Invest Europa Small Cap gav i 2015 et afkast på 23,3 pct.

Årets udvikling viser, at de mindre og mellemstore europæiske aktier ikke i samme grad som de store selskaber er eksponeret mod, hvad der sker i den globale økonomi, fortæller Ivan Larsen, som er porteføljerådgiver for Danske Invest og arbejder med investeringer i både store og mindre europæiske selskaber. 

2015 startede ellers glimrende for begge aktieklasser. Da vi ramte april måned havde de mindre og mellemstore europæiske aktier givet et afkast på 18 pct., og afkastet lød på 17 pct. for de store selskaber. Men allerede i forsommeren startede nedturen for de store aktier, der for alvor fik kurshug i sommeren og sensommeren, da bekymringen omkring den kinesiske økonomi gik i vejret. Desuden måtte indekset for de større aktier stå model til store kursfald i forbindelse med prisfaldene i olien.

”De fleste af selskaberne i f.eks. det tyske ledende indeks DAX 30 har så stor en eksponering mod markeder uden for Europa, at de bliver meget påvirkede af, hvad der sker i eksempelvis Kina,” siger Ivan Larsen og tilføjer:

”Derimod har de mindre og mellemstore europæiske selskaber generelt ikke en ligeså stor eksponering mod det globale marked. Det er typisk mere fokuserede selskaber med et mere begrænset marked og bliver derfor ofte ikke på samme måde ramt af bekymringer om eksempelvis Kinas økonomi.”

Medvind til mindre aktier
Modsat den negative stemning omkring Kina, så blev udsigterne for europæisk økonomi bedre gennem 2015, og forbruger- og erhvervstilliden steg. Det gav medvind til mange mindre og mellemstore europæiske selskaber, hvis primære marked er det europæiske hjemmemarked.

De investeringer, som Ivan Larsen selv, som forvalter for Danske Invest, har foretaget i 2015, er eksponeret mod et stigende europæisk forbrug og en stærkere europæisk økonomi. Og det er faktorer og aktier, som han fortsat tror på her i 2016.  

Dyrlægeklinikker i England
Eksempelvis har han investeret i den største kæde af dyrlægeklinikker i England – CVS Group.

”For CVS Group er det ret ligegyldigt, hvad der sker med Kina og i den globale økonomi. Derimod er det vigtigt for dem, at det går bedre med økonomien i England, og at forbrugerne på hjemmemarkedet får flere penge mellem hænderne,” siger Ivan Larsen.

Han ser godt potentiale for vækst i CVS Group, der opkøber andre dyrlægeklinikker og integrerer dem i forretningen.

”Det giver en masse stordriftsfordele, når man sammenlægger administration og indkøb for de forskellige klinikker. Der er mange synergier i forretningsmodellen, og jeg ser rigtig gode muligheder for indtjeningsvækst i selskabet,” siger Ivan Larsen.

Desuden har han investeret i det tyske selskab Scout 24, som blev børsnoteret i 2015.
”Virksomheden står blandt andet bag den førende boligportal i Tyskland, og vi mener, det er en virksomhed, der vil kunne udvikle sig ganske interessant i 2016. Sammenligner man Scout 24 med lignende selskaber på andre børser, så er aktien prissat meget attraktivt,” siger Ivan Larsen.

En tredje virksomhed, som Ivan Larsen og hans aktieteam har købt op i, er det britiske selskab Sepura, der producerer kommunikationsudstyr til politi og andre, der arbejder med sikkerhed.

”Sepura er den førende udbyder på det europæiske marked, og det er et selskab, vi har store forventninger til i 2016,” siger Ivan Larsen.

Små aktier bedst de seneste ti år
Kaster man et blik på kursudviklingen for både mindre og mellemstore europæiske selskaber gennem de seneste ti år, så har small cap selskaberne klaret sig bedre end large cap-selskaberne. Siden starten af år 2006 til udgangen af år 2015 har small-cap indekset givet et afkast på 135 pct. – kursstigninger og udbytte lagt sammen-  mens large cap-indekset har givet et afkast på 62 pct.

”Small cap-selskaber bliver som udgangspunkt set som mere risikable end large cap-selskaberne. Det er jeg ikke enig i. Risikoen i en aktie afhænger ikke af størrelsen på selskabet, men derimod af hvad det er for et selskab, hvad de laver, og hvordan de positionerer sig,” siger han og fortsætter:

”Men når det så er sagt, så skal man være opmærksom på, at når der virkelig er stor markedsuro som i 2008 og i 2011, så taber de mindre og mellemstore aktier mest. Det skyldes især, at small cap-aktier er mindre likvide  - dvs. sværere at komme ind og ud af som investor – og derfor slipper investorer i højere grad disse, når frygten i markedet tager til.”




 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.