• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Muligheder i Kina - men pas på

Efter længere tids skepsis ser Danske Invests chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen mere optimistisk på investeringsmulighederne på det kinesiske marked. Men man skal se sig for, når man investerer i Kina, forklarer han.

Kinesiske aktier er efter nogle svære år igen ved at blive en interessant investeringsmulighed. Mens analytikere og økonomer gennem længere tid har været bekymret for den faldende vækst i Riget i Midten, så vurderer Danske Invests chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen nu, at væksten er ved at bunde, og at væksten fremover vil stabilisere sig på omkring 6 pct. Det betyder, at der er gode investeringsmuligheder på det kinesiske aktiemarked, men Bo Bejstrup Christensen understreger dog, at det kinesiske marked er svært at gennemskue, og at man skal kunne manøvrere rundt mellem sektorer og brancher for at få det optimale ud af sine investeringer. Han giver her 5 gode råd til dig, der vil sende opsparingskronerne mod Kina.

Undgå banker og statsvirksomheder
Investerer man bredt i de kinesiske aktieindeks får man automatisk en række kinesiske banker og statskontrollerede virksomheder med i købet. Det advarer Bo Bejstrup Christensen mod.

”Mange af de statskontrollerede virksomheder fungerer som statens forlængede arm, og bankerne vil få en periode med højere tab og usikkerhed om kvaliteten af deres udlån på ryggen af de sidste års alt for høje udlånsvækst. Så her skal man passe på,” vurderer Bo Bejstrup Christensen.

Vedvarende energi bliver et fokusområde
Kinas økonomiske vækst har de seneste mange år været drevet af byggeri og industri, og det har givet massiv forurening i Kina. Det giver mulighed for de selskaber, der har fokus på vedvarende energi, vurderer Bo Bejstrup Christensen.

”Forureningen i Kina er et akut problem, der skal tages hånd om med det det samme. Derudover har man fra kinesisk side peget på, at væksten fremover i højere grad skal komme fra ikke-forurenende kilder. Derfor er området for vedvarende energi interessant, fordi det både på den korte og lange bane kommer til at spille en stor rolle,” siger Bo Bejstrup Christensen.

Internettet buldrer løs i Kina
Den voksende kinesiske middelklasse har i høj grad taget internettet til sig, og børsnoteringen af internetgiganten Alibaba har trukket store overskrifter. Det viser, at internettet rummer store muligheder.

”Den kinesiske væksthistorie har været så markant, at mange kinesere i virkeligheden har sprunget et udviklingstrin over og er gået direkte på nettet for eksempelvis at handle i stedet for at gå i fysiske butikker. Derfor går udviklingen meget stærkt, og det giver muligheder,” fortæller Bo Bejstrup Christensen.

Hold løbende øje med reformer
Det nye kinesiske lederskab kom til i 2012 og har sat gang i nogle betydelige reformer. Derfor skal man som investor holde øje med de udmeldinger, der kommer fra de kinesiske myndigheder.

”Kina er grundlæggende set stadig et u-land, hvilket betyder, at potentialet for vækst og attraktive afkast er enormt. Men der skal i mange tilfælde reformer til for at frigøre dette potentiale. Vi er blevet positivt overraskede over de nye lederes signaler på denne front og vi forventer, det vil være et tema i lang tid fremover,” siger Bo Bejstrup Christensen.

Find en dygtig forvalter
Det kinesiske marked er bredt set ikke så attraktivt, givet koncentrationen af fx banker i de brede indeks. Derfor gælder det om at finde de rigtige hjørner af markedet, der giver mulighed for de bedste afkast. Det er en svær øvelse, og derfor anbefaler Bo Bejstrup Christensen, at man som investor finder en dygtig forvalter.

”Vores bedste bud er, at man som investor finder en forvalter, der er inde i det kinesiske marked og som tør afvige fra benchmark. Det er ikke så nemt at få adgang til de attraktive afkast, men hvis man har dyb indsigt i det kinesiske marked, kan man realisere en pæn gevinst,” vurderer Bo Bejstrup Christensen.

Læs mere om Danske Invests afdeling med kinesiske aktier her.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.