• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Månedens fond: Interessant alternativ til lav bankrente

Fonden Danske Invest Mix Obligationer sikrer investorerne fornuftige afkast ved at satse på obligationer fra hele verden.

Vil du værne om din formue uden at nøjes med den rekordlave rente på indskud i banken, er fonden Danske Invest Mix Obligationer et muligt alternativ. Fonden er aktivt forvaltet, og kombinationen af indenlandske og udenlandske obligationer gav sidste år et afkast på 3,22 procent.

Aktuelt har Danske Invest Mix Obligation opnået et afkast på 0,6 procent i 2015, og for resten af året, forventer Søren Blem-Brynov, der er porteføljerådgiver for Danske Invest, et fortsat positivt bidrag fra virksomhedsobligationer og obligationer fra nye markeder.

”Renteudviklingen har været konstant nedadgående gennem en længere periode – nu til historisk lave niveauer. Hvis du investerer i typiske danske obligationer, er renten på køb af nye obligationer faldet tilsvarende. I Danske Invest Mix Obligationer er målsætningen at skabe et afkast ved både at have danske og udenlandske obligationer".
 

Undgå dansk rentefælde
 

Danske obligationer udgør størstedelen af fondens portefølje. Ved udgangen af 2014 udgjorde obligationer fra Danmark 79,7 procent af fonden, mens amerikanske obligationer lå nummer to med 6,6 procent. En hovedregel er, at danske obligationer minimum fylder halvdelen.

Fondens største position ligger dog uden for de danske breddegrader i form af en investering i fonden Danske Invest Nye Markeder Obligationer, som fylder 11,6 procent.

”Danskere kan traditionelt bedst lide danske obligationer, men når renteniveauet er blevet så lavt, bør du som investor være åben for at investere i andre obligationer end kun danske. Ved at sprede investeringerne  til virksomhedsobligationer, obligationer for nye markeder og eventuelt indeksobligationer bliver segmentet af obligationer bredere, og det giver os mulighed for at sammensætte en investering, der giver et højere forventet afkast,” siger porteføljerådgiver Søren Blem-Brynov.

Lav risiko ved obligationer

Som investor er din fordel ved at investere i en fond med obligationer, at risikoen er forholdsvis lav. Danske Invest Mix Obligationer ligger med et 2-tal på risikoindikatoren, der strækker sig fra 1 til 7, og hvor risiko og forventet afkast går hånd i hånd. Fonde med aktier placerer sig på 6 eller 7.

En anden fordel ved obligationerne er, set for den forsigtige investor, at de har en meget lav såkaldt volatilitet, hvilket reducerer risikoen for voldsomme kursudsving. Danske Invest Mix Obligationer har en volatilitet på 1,46.

”I takt med, at renterne falder, vurderer vi løbende, om vi kan få et afkast, der målt på risikoen er bedre end det, vi kan få på danske obligationer. Den risiko, vi tager på virksomhedsobligationer og obligationer på nye markeder, bliver afgørende for, om kunden får et bedre afkast end på traditionelle danske obligationer,” siger porteføljerådgiver Søren Blem-Brynov.

Tal altid med en rådgiver, inden du investerer. Hvis renten stiger, vil kurserne på obligationerne falde – og historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Afkast kan blive negative.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.