• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Kina dikterer retningen for nye markeder

Økonomisk set er Kina stadig den mest magtfulde spiller på nye markeder. Derfor sætter Riget i Midtens økonomiske tilstand retningen på nye markeder, lyder det fra chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen.

”Hvis Kinas tal for BNP er her,” siger chefanalytiker for Danske Invest Bo Bejstrup Christensen og løfter sin hånd op i øjenhøjde, ”så er de øvrige lande i nye markeder her.” Han sænker armen til under hoften.

Bo Bejstrup Christensen er ikke i tvivl om Kinas betydning for udviklingen på nye markeder. Kina er nemlig stadig så meget større end de øvrige lande i nye markeder, at det på flere områder giver mening at lade Kina være lig med udviklingen i nye markeder. Økonomisk set er Kina nemlig stadig større end samtlige øvrige lande i nye markeder til sammen.

Nye markeder er mere end Kina, men ...
”Der er selvfølgelig meget mere i nye markeder end Kina. Men fordi Kina er så stor i forhold til de andre lande, så mener vi, at investorpsykologien fungerer på den måde, at hvis Kina har det godt, har de andre lande i nye markeder det også godt,” fortæller Bo Bejstrup Christensen. Han uddyber, at der selvfølgelig er nogle lande i nye markeder, der vil nyde mere direkte fordel af holdbar fremgang i Kina end andre.

Og Kina har det bedre, vurderer Bo Bejstrup Christensen.

”Vi har her i forsommeren argumenteret for, at bunden nu var nået, og at erhvervstilliden igen ville stige som tegn på stigende økonomisk vækst – om end vi ikke regner med, at væksten stiger til de tidligere 8 pct. Tal for erhvervstilliden i slutningen af kvartalet viste netop, at det går i den rigtige retning for Kina,” fortæller Bo Bejstrup Christensen.

Negativ nyhedsstrøm kan være brudt
Dermed er der udsigt til, at kinesisk økonomi vil bryde den negative nyhedsstrøm, som har ramt markederne de seneste 12-18 måneder, hvor væksten i økonomien er blevet ved med at falde – og erhvervstilliden er blevet svækket yderligere. Ovenpå denne længerevarende afmatning forventer Bo Bejstrup Christensen nu, at den kinesiske vækst fremover vil stabilisere sig omkring 6-6,5 pct. om året.

Udover den positive udsigt til stabil vækst i den kinesiske økonomi peger Bo Bejstrup Christensen på en række andre lande i nye markeder, der har skilt sig ud på det seneste. Han nævner Indien som en rigtig god historie. Her er pengepolitikken blevet strammet, og landets betalingsbalanceunderskud falder. Samtidig har den nyvalgte regeringsleder Narendra Modi fået et historisk stærkt valg, og der er høje forventninger til, at han kan levere reformer og fornyet vækst i Indien.

Tyrkiet og Brasilien også i fokus
Et andet land i en positiv udvikling er Tyrkiet, hvor myndighederne også her har strammet pengepolitikken og fokuseret på at få den uholdbart høje udlånsvækst ned. Det betyder, at betalingsbalance-underskuddet falder, om end Tyrkiet stadig skal være påpasselig med ikke at lempe pengepolitikken igen for tidligt. Både Tyrkiet og Indien er eksempler på lande i nye markeder, der har taget svære beslutninger om nogle forhold, som giver lavere vækst på den korte bane, men til gengæld bliver der gjort noget ved de ubalancer, der over tid kan vokse sig mere problematiske.

Et sted, hvor der dog stadig er plads til forbedringer er i Latinamerika.

”I Brasilien har vi ikke set tegn på bedring i betalingsbalancen, men pengepolitikken er blevet strammet, om end der nok skal flere stramninger til. Det kan betyde, at der endnu ikke er plads til, at den brasilianske vækst kommer til at stige foreløbig,” siger Bo Bejstrup Christensen.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.