• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Kig ind i 2015: Global vækst vil fortsætte

Chefanalytiker i Danske Invest Bo Bejstrup Christensen tager dig med verden rundt og giver dig sit syn på makroøkonomiens potentiale i 2015.

Det globale opsving fortsætter, og det er gode nyheder. Sådan opsummerer chefanalytiker i Danske Invest Bo Bejstrup Christensen sit syn på 2015. Han ser en fortsat styrke i USA, en bedring i Europa og fortsat vækst i Kina, men med betydelige udfordringer.

USA: Det store powerhouse i global økonomi
Amerikansk økonomi overraskede positivt i 2014, og Bo Bejstrup Christensen vurderer, at den solide økonomiske vækst i USA vil fortsætte næste år. Tilmed regner han med, at den amerikanske centralbank, Fed, vil hæve renten.

”Vi regner med, at væksten i USA bliver omkring 3,5 pct. næste år. De primære drivkræfter for det er et fortsat velfungerende banksystem, der støtter op om virksomhedernes lyst og evne til at investere, og samtidig ser vi også en bedring på det boligmarked, som stadig ligger underdrejet efter 5-6 år i krise,” fortæller Bo Bejstrup Christensen. På grund af den solide vækst vurderer han, at Fed vil hæve renten for første gang i mange år i 2015.

Europa: Banksektoren skal sikre væksten
Bo Bejstrup Christensen vurderer, at 2015 bliver året, hvor væksten i Europa vil bide sig fast efter et skuffende 2014. Men det afhænger af, om  banksektoren lever op til forventningerne.

”I 2015 bliver banksektoren den helt afgørende faktor for at få væksten op igen. Vi forventer, at bankerne vil skubbe mere på udlånet i 2015. Det vil sige, at virksomhederne kan investere og forbrugerne kan forbruge noget mere,” vurderer Bo Bejstrup Christensen. Han understreger, at det ikke betyder, at ECB er i nærheden af at stramme pengepolitikken, ligesom usikkerheden i Østeuropa vil være den ukendte faktor, der kan rykke ved udviklingen, som vi så det i år.

Kina: Fortsat vækst men med udfordringer
Bo Bejstrup Christensen vurderer, at Kina vil vokse med 6 pct. i 2015. Men udfordringerne er betydelige. Specielt boligmarkedet er en udfordring, fordi der er bygget for meget, og der har været en overophedet kreditgivning de seneste par år. Men der er lyspunkter.

”De gode nyheder er, at det ser ud til, at boligmarkedet er kommet ned i gear, boligsalget er faldet en smule, og det samme er byggeaktiviteten. Det er vi faktisk rigtig glade for. Det ser også ud som om udlånsvæksten fra banksystemet er kommet ned i et mere holdbart gear. Derfor forventer vi, at kinesisk økonomi vil vokse med cirka 6 pct. i 2015. Men vi er også meget bevidste om, at der er betydelige risici i Kina specielt omkring det finansielle system og boligmarkedet,” siger Bo Bejstrup Christensen.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.