Ingen aktier i OW Bunker
Danske Invest har i de aktivt forvaltede afdelinger ikke længere aktier i OW Bunker, der i går måtte meddele om nye store tab. De sidste aktier blev solgt i sidste uge.
Nye store tab har sendt oliehandelsselskabet OW Bunker i børspause, og egenkapitalen kan være tabt, lyder det fra selskabet.
Chefporteføljerådgiver Jesper Poll fra Danske Capital rådgiver Danske Invest om investeringerne i danske aktier. Han fortæller, at alle aktier i OW Bunker i Danske Invests aktivt forvaltede afdelinger allerede blev solgt, inden de nye oplysninger kom frem. De sidste aktier blev solgt i sidste uge.
OW Bunker ligger stadig i de indekserede afdelinger med danske aktier, da afdelingerne her skal afspejle et indeks, hvor OW Bunker optræder.
Oversigten over investeringer i de forskellige porteføljer på hjemmesiden danskeinvest.dk er forsinket med en måned af konkurrencemæssige hensyn, og derfor fremgår OW Bunker stadig på listen over investeringer, indtil listerne bliver opdateret.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.