Hav langsigtet fokus trods uro om græsk gæld

Siden den nye græske regering med premiereminister Alexis Tsipras tiltrådte for blot 11 dage siden, har det skabt uro på  både aktie- og obligationsmarkederne. Alexis Tsipras gik til valg på at få eftergivet eller omlagt Grækenlands gæld, og det sikrede ham og hans koalition af venstrefløjspartier, Syriza, en jordskredssejr ved valget 26. januar. 

”Det kommer ikke som nogen overraskelse, at der er turbulens i kølvandet på det græske valg. Vi har set det rigtig mange gange før, at når det handler om gældsproblemer, går det ikke stille for sig. Specielt ikke, når du er gået til valg på, at du har lovet at få gælden nedbragt,” siger Lars Skovgaard Andersen, chefstrateg i Danske Invest.

Grækenland har i dag en gæld på 175 procent af landets bruttonationalprodukt, mens de øvrige mest gældsplagede EU-lande, Italien og Portugal, ligger på ca. 130 procent. Til sammenligning svarer Danmarks gæld til 44,5 procent fra vores bnp.

Siden valgsejren har Tsipras og hans finansminister Yanis Varoufakis ikke tilbragt megen tid i hjemlandet. Begge er på tur rundt i Europa for at finde forståelse blandt deres europæiske kolleger. Dagligt kommer nye meldinger ud, og mens der den ene dag har lydt begyndende forståelse for Grækenlands behov for at afvikle gælden over længere tid, så fik gårsdagens melding fra Den Europæiske Centralbank overdøvet de blide toner.

Blot få timer efter Yanis Varoukakis havde mødtes med ECB-chef Mario Draghi for at plædere for en omlægning af gælden, besluttede Draghi og et flertal af centralbankcheferne i eurozonen, at ECB ikke længere vil lade græske banker optage lån med sikkerhed i græske statspapirer. Det har i første omgang fået aktier i græske banker til at falde, mens de græske renter kravler yderligere op.

Kig på de underliggende drivkræfter

”Som langsitet investor gælder det om at kigge på de underliggende drivkræfter i økonomierne og ikke så meget på det, der ligger øverst i nyhedsstrømmen og skaber støj,” fortsætter han.

Tallene fra økonomierne i Europa peger generelt i den rigtige retning. Også lande som Spanien og Portugal, der er i gang med reformer, belønnes stille og roligt med bedre data.

”Det kommer ikke til at gå skarpt op, det bliver en stille og rolig rejse mod bedre vækst. Vi foretrækker at være i aktier i Europa, men fordi der er denne støj på den korte bane, kan det være en fordel at tage turen i nogle selskaber, der giver en vis sikkerhed, dvs. selskaber med stærke pengestrømme, stærke balancer og meget gerne udbyttebetalende,” siger Lars Skovgaard Andersen. 

En Danske Invest-afdeling, der netop investerer på denne måde, er Danske Invest Europa Højt Udbytte, der i år ligger med et foreløbigt afkast på 9,93 procent.

Torsdag mødtes den græske finansminister med sin tyske kollega, Wolfgang Shäuble, og det resulterede på ingen måde i enighed.

”Vi blev enige om, at vi er uenige,” sagde Schäuble efterfølgende, mens Varoukakis udlagde det således: ”Vi blev ikke engang enige om, at vi ikke er enige.”

Får ikke afgørende effekt på Europa

Torsdag aften tog ministrene hjem til grækerne, der viste deres sympati ved en demonstration til støtte for Tsipras og hans nye regering. Tsipras responderede ved at fastslå, at han ikke har i sinde at opgive sit løfte om at få lettet på Grækenlands gældsbyrde.

Trods uenigheden og ECB’s skærpelse over for de græske banker har der dog torsdag aften været uofficielle forlydender om, at ECB er ude og yde ekstra likviditet til de græske banker her hen over weekenden. 

”Vi kan ikke vide, hvornår det er overstået. Det kan være i morgen – eller om 14 dage. Men det vi kan sige, er at det ikke vil få afgørende effekt på Europa, sådan som vi har set tidligere. Det finansielle system er i dag meget bedre gearet til sådan noget som dette her,” siger Lars Skovgaard Andersen.

”Derfor er det vigtigt at holde øjet på bolden og fokusere på den underliggende vækst, som er positiv,” tilføjer han.