• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Har du Danske Invest Biotek? Dette kan påvirke sektoren i andet halvår.

Amerikansk præsidentvalg og mulige opkøb kan påvirke den hårdt prøvede bioteksektor.

Det seneste år har været hårdt for investorer i biotek-aktier. Fra juli sidste år til starten af februar i år tabte det ledende biotekindeks "BTK - New York Stock Exchange Bioteck Index", 42 pct. i markedsværdi. Siden har indekset rettet sig 23 pct., men ligger stadig 29 pct. under niveauet for juli 2015.

Indekset består af amerikanske biotekselskaber, og det er dette indeks, som afdelingen Danske Invest Biotek afspejler. I modsætning til de fleste af Danske Invests afdelinger, så er Danske Invest Bioteknologi ikke aktivt forvaltet, men derimod passivt forvaltet. Det vil sige, at investeringerne i afdelingen følger et indeks i stedet for at være håndplukket af en forvalter.

Når vi kigger ind i 2. halvår af 2016, hænger der fortsat en tung sky over bioteksektoren, lyder det fra Claus Henrik Johansen, som er rådgiver for Danske Invest med speciale inden for biotek og medicinalindustrien.

Den tunge sky er det forestående amerikanske præsidentvalg, hvor der er stor uvished om, hvorvidt den kommende præsident, Trump eller Clinton, vil indføre ny lovgivning, der vil påvirke biotek- og medicinalindustrien.

Men samtidig er der gode muligheder for opkøb og nye samarbejdsaftaler i sektoren, der vil kunne sende dønninger af optimisme ud til investorerne.

”I vinter var der noget forsigtighed og tilbageholdenhed blandt en række biotekselskaber, og det var med til at skræmme investorerne og var medvirkende til, at investorerne efter en årrække med store kursstigninger trak enorme summer ud af biotek,” siger Claus Henrik Johansen.

Men regnskaberne fra første kvartal viser, at sektoren overordnet set har det godt, og at der er masser af innovation i sektoren.

”Men sektoren handler primært på stemning, og den største grund til, at biotekaktierne ikke er kravlet videre op efter den store nedtur i vinter, er det forestående amerikanske valg, der giver politisk usikkerhed, ” siger han.

Prisreformer spøger
Det store biotek-tema i forhold til det amerikanske præsidentvalg er eventuelle prisreformer. Sidste efterår skabe Hillary Clinton, som nu er Demokraternes præsidentkandidat, uro i både biotek- og medicinalsektoren, da hun i et tweet meldte ud, at hun mente, at der burde lægges et prisloft på medicinalpriser.

Siden gik også Donald Trump, som efterfølgende er blevet Republikanernes præsidentkandidat, ud med udsagn om, at medicinalpriser gennem det offentlige sundhedsforsikringsprogram, Medicare, lå for højt.

”Der er ingen tvivl om, muligheden for eventuelle prisreformer spøger, og at det stadig holder mange investorer væk fra sektoren. Jo tættere vi kommer på valget, jo flere politiske udmeldinger vil der komme. Sundhedssektoren er blandt de ting, der kommer til at ligge allerøverst på dagsordenen i valgkampen, og politiske udmeldinger vil kunne give volatilitet i sektoren,” siger Claus Henrik Johansen. 

Men når det er sagt, så mener Claus Henrik Johansen, at der allerede er regnet så meget negativt ind i biotekaktierne – bredt set på indeksniveau – at der ikke er udsigt til, at sektoren vil falde så voldsomt, som det set sås gennem sidste efterår og vinter. 

”Det betyder ikke, at aktierne ikke kan komme længere ned, og der er stor sandsynlighed for, at det bliver volatilt. Men mange dårlige nyheder er priset ind i sektoren på nuværende tidspunkt, ” siger Claus Henrik Johansen.

Selvom Hillary Clinton er den af de to kandidater, der er kommet med de mest markante udmeldinger, mener Claus Henrik Johansen, at det vil være bedst for bioteksektoren -  og dermed biotekaktierne, hvis Hillary Clinton løber med sejren.

Trump er black box
”Trump er en black box. Der er ingen, der rigtig ved, hvad han vil gøre, hvis han vinder valget. Måske vil han lave prisreformer på medicin, det kan også være, at han vil prøve at ramme priserne på sundhedsforsikringer,” siger Claus Henrik Johansen og fortsætter:
 
”Godt nok er Trump markedsorienteret, men han er også meget opmærksom på at tilfredsstille den almindelige amerikaner – og for den almindelige amerikaner er priser inden for sundhed et varmt emne. Men vi ved endnu ikke, hvad der er hans plan, og det kan sagtens ske, at han kommer med udmeldinger i løbet af valgkampen, som presser sektoren.”

Hvis Clinton vinder, er der sandsynlighed for, at der kommer en lettelse i markedet.

”Til forskel fra Trump, så ved markedet i højere grad, hvor man har Clinton, og man regner ikke med, at hun vil foretage reformer, der vil ramme sektoren hårdt. Man forventer således ikke, at hun vil arbejde for at indføre loft over priser, men hun vil sandsynligvis arbejde for øgede rabatter til staten. Det vil kunne påføre biotek- og medicinalsektorerne et begrænset tab – men det vil ikke blive en katastrofe,” siger Claus Henrik Johansen, men understreger, at det desuden vil kunne blive en udfordring for Clinton at få gennemført sine planer, selv hvis hun vinder valget.

"Vi forventer, at Clinton i så fald ikke får flertal i både Senatet og Kongressen, og det kan blive en udfordring at få et republikansk flertal i et af de to kamre til at bakke op," siger Claus Henrik Johansen. 

Han understreger desuden, at tiden op til valget kan blive usikker for sektoren i takt med meningsmålinger og politiske udmeldinger.

Mulighed for store opkøb
Efter de voldsomme kursfald i bioteksektoren fra juli til februar, handler bioteksektoren nu på et forholdsvis attraktivt niveau, mener Claus Henrik Johansen. Det er hans vurdering, at der overordnet set er tale om gode takter for sektoren. Regnskaberne for 1. kvartal landede på niveau med analytikernes forventninger.

”Innovationen i sektoren går godt, og både i andet halvår af 2016 og ind i 2017 bliver der offentliggjort en række vigtige kliniske data, fx inden for Alzheimers. Det vil sandsynligvis kunne løfte stemningen omkring sektoren, og det vil fortsætte ind i 2017,” siger Claus Henrik Johansen.

Desuden regner han med at se nogle store opkøb i andet halvår og ind i 2017.

”Flere store medicinalselskaber ønsker at supplere deres produktportefølje, så vi forventer at se nogle opkøb, og det vil generelt være positivt for stemningen omkring hele sektoren,” siger Claus Henrik Johansen.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.