Europæisk økonomi tipper mod svag vækst

Europæisk økonomi har det fortsat svært, og selvom vi ser positiv vækst om et kvartal eller to, å skal man ikke have for høje forventninger. Sådan vurderer chefanalytiker for Danske Invest Frederik Engholm-Hansen udviklingen i den europæiske økonomi.
 
”Europæisk økonomi er fortsat svag, og selvom vi venter, at recessionen i eurozonen afsluttes sidst på sommeren, så vil vi se meget lav vækst fremadrettet. Og generelt har mange måtte justere deres forventninger ned. Den indenlandske efterspørgsel holdes tilbage af en stram finanspolitik og af bankvæsenet, der stadig ikke føler sig rustet til at låne ud,” forklarer Frederik Engholm-Hansen. Det er særligt i de sydeuropæiske lande, at bankerne er svækkede, og det rammer regionens små- og mellemstore virksomheder hårdt.
 
Bankerne fastholder de stramme kreditstandarder med henvisning til de svage økonomiske udsigter. Det betyder, at bankernes villighed til at låne ud typisk først vil øges i takt med, at industrien ser mere optimistisk på fremtiden.  Her vil USA kunne give en hjælpende hånd.
 
Mangler et afgørende spark
”Europa befinder sig i en situation, hvor tiltagende ekstern efterspørgsel vil være et afgørende spark bagi til en regionen, der vanskeligt selv kan skabe en ordentlig intern vækstimpuls. Det er medvirkende til, at vi forventer positiv om end svag vækst i andet halvår, hvor den amerikanske økonomi ventes at vise tænder,” fortæller Frederik Engholm-Hansen. 
 
Det er dog usikkert, om svagheden i Europa er nok til, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil lempe pengepolitikken. Diskussionen går lige nu på, om ECB skal sænke satsen for bankernes indskudsrente til under nul. Frederik Engholm-Hansen nævner, at der dog er betydelig usikkerhed om effekten og eventuelle negative konsekvenser samt stor intern uenighed i ECB i forhold til tiltaget.
 
Skuffede over manglende fremskridt
Desuden nævner han, at ECB virker til at være skuffede over de manglende fremskridt i forhold til den bankunion, man er ved at etablere. Det lader til, at villigheden til at reformere det institutionelle setup i Europa er aftaget markant, efter at roen er faldet over de europæiske rentemarkeder. Frederik Engholm-Hansen vurderer derfor, at ECB muligvis vil holde igen på pengepolitiske tiltag, indtil de europæiske politikere igen kommer tilbage på reformsporet.
 
I stedet efterspørger han et tiltag, som kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder med adgang til kredit. Det ville kunne løsne op for den fastlåste situation.
 
”Målt på ECB’s egne udtalelser skal vi dog ikke forvente, at de igangsætter et sådant program,” fortæller Frederik Engholm-Hansen. Han henviser til, at det sandsynligvis er for kontroversielt i en række lande, ligesom det måske også ligger på grænsen af ECB’s mandat. Vedvarende økonomisk svaghed kombineret med øget reformvillighed i eurozonen kunne få ECB til alligevel at tage dette ekstraordinære skridt. Det undersøges også, om Den Europæiske Investeringsbank, EIB, kan spille en rolle i et sådant program, så der er flere muligheder i spil, forklarer Frederik Engholm-Hansen.