De 6 vigtigste spørgsmål og svar om Grækenland

1. Hvorfor fylder Grækenland så meget i de finansielle markeder og medierne for tiden?
Det fylder så meget, fordi vi har aldrig oplevet, at et euroland har været så tæt på randen af økonomisk kollaps, som Grækenland er nu. Da euroen blev introduceret, var det meningen, at den var irreversibel – dvs. at når man først var tilsluttet, så forlod man ikke euroen igen.

Det betyder, at hvis Grækenland forlader euroen, så skal vi til at gentænke hele euro-projektet. Så kan det godt være, at risikoen for at Italien og Spanien forlader euroen er lille, men det ændrer ikke på det faktum, at vi som investorer så skal til at forholde os til, at euro-projektet er noget andet, end det var proklameret til at være.

Grunden til, at finansmarkederne reagerer så voldsomt, er, at der er så mange uvisheder i scenariet. Det rejser en række store spørgsmålstegn: Kan det sprede sig? Får vi en europæisk recession? Får vi en ny finanskrise? En ny gældskrise? Kan det smitte af i USA? Og hvad betyder det for Østeuropa, hvor situationen også er følsom?

Så markederne forsøger at indprise et scenarie, vi egentlig ikke ved, hvad er, og markedet ved heller ikke, hvor stor en sandsynlighed, det skal indprise det med. Derfor fylder Grækenland så meget.

2. Hvad er den græske situation nu?
De græske banker er lukket. Det skyldes, at alle, der har penge stående i græske banker, vil trække dem ud, og så kollapser banksystemet. Så bliver det eksempelvis umuligt at foretage indkøb af dagligvarer.

Forhandlingerne om en forlængelse af låneaftalen er brudt sammen, og den græske premierminister har udskrevet en folkeafstemning til på søndag.

3. Hvad sker der i den kommende tid?
Alle afventer afstemningen på søndag. I skrivende stund kommer den afstemning til at handle om, hvorvidt den græske befolkning siger ja eller nej til kreditorernes tilbud.

Lige nu ønsker den siddende græske regering at få afstemningen til at handle om et ja eller nej til aftalen med kreditorerne, mens den græske opposition vil have det til at handle om et for eller imod euroen. Det samme gælder de græske kreditorer anført af EU. Den græske regering mener, at hvis grækerne stemmer nej til tilbuddet, så kan de gå tilbage til kreditorerne og ønske et bedre tilbud.

Indtil på søndag forventer vi en masse politisk støj fra både græsk og europæisk side, der peger i forskellige retninger. Teknisk set er de græske banker ikke i stand til at operere uden hjælp fra Den Europæiske Centralbank. Derfor forventer vi, at ECB gør, hvad der er nødvendigt, som er at fastholde den mængde nødlikviditet, der er stillet til rådighed, resten af ugen. Samlet set betyder det, at ugen bliver meget flydende, men der kommer ikke et kollaps i Grækenland.

4. Hvordan skal man forholde sig som privat investor?
Vi mener, at man skal være afventende. Det er for sent at lave markant om i sin portefølje med de nuværende markedsbevægelser. Hvis det går, som vi forventer, så vil markedsbevægelserne åbne muligheder for private investorer, selvom situationen på nuværende tidspunkt er så flydende, at vi anbefaler, at man er afventende.

5. Hvad er det mest sandsynlige scenarie?
Opinionsundersøgelser viser konsistent, at den græske befolkning ønsker at blive i eurosamarbejdet, selv stillet overfor det ultimatum at acceptere, hvad end de kan få af aftale med deres långivere. Derfor forventer vi et ”ja” på søndag. Men vi kan desværre ikke sige, at hele problematikken er løst, selv hvis grækerne accepterer aftalen på søndag. Premierministeren og hans regering advokerer for, at befolkningen stemmer ”nej tak”. Hvis befolkningen stemmer modsat regeringens anbefaling, så skal regeringen foretage to beslutninger:

Ønsker regeringen at blive siddende, når folk har stemt imod? Og hvis den beslutter at blive, ønsker den så at gå tilbage til de europæiske partnere, som den har talt mindre pænt om?

Pointen er, at selvom vi får en løsning på søndag, så er vores hovedbudskab, at der fortsat vil herske stor tvivl om Grækenland.

Hvis regeringen går af, kan det være, at der kommer en ny regering, der hurtigt kan indgå en aftale. Så er problemet løst på den korte bane. Vælger regeringen derimod ikke at gå af, kan det være, at vi står over for et langvarigt forhandlingsproblem igen. Overordnet forventer vi en vis grad af nyheder efter søndag, der kan stabilisere situationen.

6. Hvorfor kollapser Grækenland ikke?
Det er vores opfattelse, at ingen af parterne ønsker at løbe den risiko, der er ved at lade Grækenland falde i dyb, dyb økonomisk depression, hvilket skaber uoverskuelige konsekvenser i både økonomisk og samfundsmæssige kontekst med kollaps i banksystemet og social uro. Derfor mener vi, at Grækenland på den ene side og EU på den anden side finder en løsning.

Vi mener derfor, at det overvejende sandsynlige er, at Grækenland forbliver i euroen, fordi de alternative konsekvenser er så fatale.