• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Afrika-fonden skifter rådgiver og strategi

Fonden er fortsat lukket for handel på grund af problemer med at veksle valuta i Egypten. Danske Invests bestyrelse undersøger muligheden for at afvikle eller fusionere fonden med en anden fond.

Siden slutningen af maj har Danske Invest Afrika været lukket for køb og salg samt handel pga. valutavekslingsproblemer i Nigeria og Egypten. Fondens investeringer i disse lande udgør omkring en fjerdedel af porteføljen. I Nigeria er disse problemer delvis løst, men de består fortsat i Egypten, der udgør ca. 17 pct. af porteføljen. Derfor fortsætter suspensionen indtil videre.

Afvikling eller fusion
Bestyrelsen anser ikke situationen for holdbar på sigt og undersøger derfor muligheden for på et tidspunkt at afvikle fonden eller fusionere den med en anden for at opnå den bedst mulige løsning for investorerne. Når der er en konkret plan for, hvordan vi håndterer valutavekslingsproblemerne, vil bestyrelsen indkalde til en generalforsamling, som skal tage stilling til det videre forløb for fonden.

Fra aktiv til passivt styret
Fondens formue er reduceret til ca. 161 mio. kr., som i praksis er for lille en formue til at fortsætte den hidtidige aktive styring af fonden. Samtidig har markedsforholdene ændret sig på de markeder, som fonden opererer på, således at likviditeten er blevet forringet.

Fondens performance har desuden været utilfredsstillende, og derfor har bestyrelsen for Investeringsforeningen Danske Invest besluttet at opsige samarbejdet med den hidtidige porteføljerådgiver, Investec Asset Management i London og Cape Town. Strategien i fonden ændres fra en aktiv strategi med benchmark til en passiv strategi uden benchmark, hvor der er fokus på likviditet, risikospredning og lave omkostninger. Med den nye strategi vil fonden desuden udnytte muligheden for at investere i afrikanske obligationer. Opgaven som porteføljerådgiver bliver fremover varetaget af Danske Capital.

Det betyder det for dig som investor
Du kan fortsat ikke sælge eller købe andele i fonden. Vi arbejder på at finde den bedst mulige løsning for investorerne, men kan desværre ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår der er en løsning på problemerne. Værdien af dine investeringer i Afrika-fonden vil fortsat afhænge af markedsudviklingen.

Du er velkommen til at kontakte Investering Direkte på 55 85 04 35, hvis du har spørgsmål. 

Ændringerne medfører, at fondens omkostninger reduceres fra 1,85 pct. p.a. til 0,62 pct. p.a. Ændringerne træder i kraft den 1. september 2016.


 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.