• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Udbytteaktier - en mulighed for den forsigtige aktieinvestor

Udbytteaktier kan være en ide til den mere forsigtige investor, der efter to år med stærke aktiemarkeder gerne vil tage lidt risiko ud af porteføljen, men som stadig vil fastholde sin aktieandel.

Efter to år med solide to-cifrede afkast på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder kan det for den forsigtige investor være tid til at puste lidt ud. Her kan det være en god ide at fokusere mere på udbytteaktier i sin portefølje. Det fortæller chefporteføljerådgiver fra Danske Capital Peter Nielsen. Han rådgiver Danske Invests afdeling Europa Højt Udbytte om investeringer i europæiske udbytteaktier.

”Generelt siger vi, at udbytteaktier har lidt lavere risiko end aktier generelt, men at de stadig kan give et fornuftigt afkast på lang sigt. Efter to år, hvor markederne generelt har været stærke, og hvor vi har haft et rekordlavt renteniveau i Danmark, giver det god mening for den lidt mere forsigtige investor at fokusere på udbytteaktier,” fortæller Peter Nielsen.
 
Mindre kursudsving i porteføljen
Som en tommelfingerregel kan man sige, at udbytteaktier generelt ikke klarer sig helt så godt som andre typer aktier i et stærkt stigende marked, men at de så til gengæld heller ikke falder helt så meget i vanskelige tider på markederne. For eksempel så man under finanskrisen i 2008, at udbytteaktierne i Europa faldt mindre end det generelle europæiske aktiemarked. Derfor giver denne type aktier typisk mindre kursudsving i porteføljen.
 
”Udbytteaktier passer jo fint i mange porteføljer, idet mange investorer ikke følger markedet så tæt, og derved har det bedst med lidt mindre kursudsving i porteføljen. På langt sigt giver udbytteaktier jo stadig et fint og konkurrencedygtigt afkast,” fortæller Peter Nielsen.
 
Opdeler udbytte-aktier i to grupper
Peter Nielsen opdeler udbytteaktierne i to grupper: Gruppe 1 er de selskaber, som har en stabil forretningsmodel, fornuftigt gældsniveau og en meget aktionærvenlig udbyttepolitik. De betaler typisk en høj andel af indtjeningen ud i udbytte. Gruppe 2 består af selskaber, som har været i problemer, hvilket har medført faldende aktiekurs, og som på den baggrund giver et højt udbytte i forhold til aktiekursen. Her er der dog stor risiko for, at udbyttet bliver sat ned. Peter Nielsen investerer primært i udbytteaktier fra gruppe 1, når han investerer til Danske Invests afdeling Europa Højt Udbytte, fordi han vurderer, at denne type udbytteaktier har et større langsigtet potentiale.
 
I 2013 har udbytteaktierne generelt klaret sig fint i forhold til aktier generelt, og især gruppe 2 har klaret sig godt, da forventningen om stigende makroøkonomisk vækst har hjulpet denne gruppe selskaber mest, ikke mindst dem fra de sydeuropæiske lande. Modsat har aktierne i gruppe 1 haft en mere afdæmpet kursudvikling, da de makroøkonomisk udsving ikke har ligeså stor betydning for dem.
 
Europa har generelt flere aktier med højt udbytte end andre regioner, herunder USA, hvor aktietilbagekøb er mere brugt, og aktierne generelt har en højere prisfastsættelse.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.