• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Stor usikkerhed - markedet kræver politisk handling

Vi står overfor en meget usikker periode på de finansielle markeder oven på triste amerikanske nøgletal, men der er ikke udsigt til en egentlig recession, lyder vurderingen fra chefanalytiker i Danske Invest Bo Bejstrup Christensen.

Dårlige nøgletal fra USA i fredags sendte i denne uge alverdens aktier på en ny rutschetur og fornyede frygten for, at verdensøkonomien endnu kan nå at snuble, inden den rigtig er kommet i gang igen oven på kriseårene. Og de amerikanske arbejdsløshedstal var da også meget værre end ventet, fortæller chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen.

”Arbejdsmarkedsrapporten fra USA i fredags var klart svagere end ventet. Den offentlige sektor taber en masse job og trækker det samlede tal for antallet af nye arbejdspladser i nul, fordi jobskabelsen i det private stadig er meget lav. Derfor  går vi en usikker tid i møde på markederne, forklarer Bo Bejstrup Christensen.

Forventer ingen recession
Når han trods alt ikke forventer en ny  økonomisk recession,  skyldes det, at han grundlæggende mener, at politikerne i USA og Europa får styr på årsagerne til usikkerheden. Selv om det er store og svære politiske beslutninger, der skal til, erkender han.

”Vi forventer ikke en  recession. Vi mener , at politikerne i sidste ende træffer  de nødvendige beslutninger for at sende væksten den rette vej. Men det kræver meget svære beslutninger om, at blandt andet Italien skal lave de stramninger, de har lovet, ligesom der fortsat skal ydes støtte til Grækenland, fortæller Bo Bejstrup Christensen og tilføjer, at også USA skal få styr på de politiske meldinger og lade være med at skabe mere usikkerhed omkring landets gældssætning.

Græske to-årige statsrenter er netop steget til over 50 pct., hvilket om ikke andet indikerer, at markederne som helhed forventer en græsk konkurs. Så der er behov for handling.

Løsningerne findes
”Der er løsninger, og det mest sandsynlige er, at de kommer på bordet. Men problemet er, at det lader til, at politikerne hele tiden skal presses af markederne, før de nødvendige beslutninger træffes. Og det efterlader et indtryk af, at beslutningstagerne halser efter markederne i stedet for at komme foran dem. Den usikkerhed, der skabes i kølvandet på dette rod, er negativt for den private sektor. Lykkes det at skabe mere klarhed om de centrale udfordringer, herunder den offentlige gæld i USA og Euroland, er den private sektor i stand til at løfte os ud af krisen, siger Bo Bejstrup Christensen.

Han forklarer, at økonomierne i Euroland og USA er så tæt forbundne, at de hver især kan trække hinanden med både op og ned. En afklaring i Euroland vil således skabe mere global tillid, mens en nedtur i USA også vil trække Europa med ned. Og ingen – heller ikke politikerne – ønsker at risikere en økonomisk nedtur både i USA og Europa.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.