• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Pres på danske kroner giver lavere eller negative renter

Danmarks Nationalbank kæmper i øjeblikket med et pres mod den danske krone. Det har givet kursgevinster til DANSKE INVESTS obligationsfonde, men det betyder også lavere renter fremadrettet.

Siden den schweiziske nationalbank for tre uger siden opgav at holde francen fast over for euro, er den danske krone blevet styrket. Investorer søger mod Danmark, og det presser kursen på kroner op. Danmarks Nationalbank har derfor iværksat flere tiltag for at opretholde Danmarks 32 år gamle fastkurspolitik.

Konsekvensen er blandt andet, at renterne på statsobligationer med løbetider under 7 år i øjeblikket er negative. For realkreditobligationer er renterne på papirer med tre års løbetid eller derunder også negative. Det er noget, der har konsekvenser for investorer i investeringsafdelinger med danske obligationer.

”Det betyder, at man har fået kursgevinster fra rentefaldet. Og hvis dette her kører tilbage, vil det omvendt føre til kurstab,” siger Rune Brinch Kristensen, seniorporteføljeforvalter i Danske Invest.

Forsigtige investorer må i øjeblikket leve med udsigten til at få et meget lavt eller ligefrem negativt afkast på obligationer. Men det kan stadig være bedre end at sætte pengene i aktier eller kreditobligationer, hvis man synes, at risikoen er for stor der, forklarer Rune Brinch Kristensen.

”Hvis man vil gå efter et positivt afkast, er man nødt til at tage mere risiko. Og kan man ikke leve med det, er man nødt til at tage et negativt afkast. Hvis man ikke kan leve med risikoen for at tabe mange penge, så er man nødt til at være der, hvor man kan forvente et negativt afkast. Til gengæld har man sikret sin kapital,” siger han.

Danmarks Nationalbank har, siden kronen kom under pres, sænket renten i tre omgange. Banken har sideløbende opkøbt euro for kroner i forsøget på at holde kronekursen nede over for euro. Fredag i sidste uge meddelte Nationalbanken om et foreløbigt stop i udstedelser af danske statsobligationer. Det sker for at gøre det mindre attraktivt for investorer at placere pengene i Danmark.

Rune Brinch Kristensen er sikker på, at Nationalbankens fastkurspolitik holder.

”Vi er helt overbeviste om, at i sidste ende vinder Nationalbanken, og man holder kronen, hvor man skal. Men hvor længe renterne er negative, det er meget uvist,” siger han.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.