• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Nye tal: Mange private investorer gambler med risikoen

Undersøgelse fra Gallup viser, at blot hver anden dansk investor spreder sin risiko på tværs af mange forskellige værdipapirer.

Det halter med risikospredningen i danskernes porteføljer. I hvert fald er det kun 15 pct. af de private investorer, der erklærer sig helt enige i, at de spreder risikoen i deres portefølje på mange forskellige værdipapirer. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som Gallup har foretaget på vegne af Danske Invest, og hvor 1079 private investorer er blevet spurgt.

Derudover er 33 pct. overvejende enige i, at de spreder risikoen på mange forskellige værdipapirer, men til sammen udgør de to grupper blot 48 pct. af de private investorer.

Det er alt for lidt, mener investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Invest.

”God risikospredningen er simpelt hen fundamentet i en stærk portefølje. Det er der, hvor man som investor kan tage det første sikre stik på vejen mod et fornuftigt afkast,” siger han.

Nøglen til risikospredning
Som Lars Skovgaard Andersen forklarer, kan man med god risikospredning opnå det samme forventede afkast som porteføljen med dårlig risikospredning, men til en lavere risiko. Det vil med andre ord sige, at man med god risikospredning kan reducere de løbende udsving i den investerede formue og dermed også reducere risikoen for et større tab, hvis uheldet er ude.

”Grundlæggende har risikospredning to dimensioner. Dels spredning på tværs af aktivklasser som fx aktier, obligationer og evt. alternative investeringer. Og dels spredning på mange forskellige værdipapirer inden for hver enkelt aktivklasse,” fortæller Lars Skovgaard Andersen.

En alternativ løsning for private
Investeringsstrategen synes, at det er en god idé for private investorer at overveje færdige investeringsløsninger fra professionelle kapitalforvaltere, hvis de ikke føler, at de har helt styr på risikospredningen i deres portefølje.

”Dårlig risikospredning er i min optik en alt for stor og unødig risiko at tage, hvis man som investor ønsker at værne om sin formue. I såkaldt balancerede investeringsprodukter er man som investor sikret en meget høj grad af risikospredning på tværs af forskellige aktiver, ligesom risikoen løbende bliver nøje overvåget og tilpasset,” siger han.

Det kan fx være investeringsprodukter som Flexinvest Fri (frie midler) og Puljeinvest (pensionsmidler), der er skræddersyet til private investorer.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.