• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Novo Nordisk på vej mod fede tider

Medicinalselskabet Novo Nordisk står i en særdeles stærk position på diabetes-markedet, og et nyt ben i kampen mod fedme kan blive endnu et guldæg.

”Novo Nordisk har allerede været en god investering for os. Og vi forventer, at selskabet også i fremtiden vil være en rigtig god investering.”

Senior porteføljemanager i Danske Capital Claus Henrik Johansen er investeringsspecialist inden for medicinalbranchen. Han fortæller, at Novo Nordisk står med rigtig stærke kort på hånden inden for især to segmenter: Den egentlige diabetes-behandling samt behandling af patienter, der er på vej mod sukkersyge, men endnu ikke har brug for insulin.

”Novo Nordisk har aldrig stået stærkere end nu. De har de bedste kort på hånden, og vi forventer store vækstmuligheder drevet af Novo Nordisks globale tilstedeværelse. Derudover er Novo Nordisk ekstremt dygtige til at samarbejde med myndigheder og læger omkring betydningen af sukkersygebehandling, ligesom Novo har relativt få konkurrenter på insulinmarkedet, primært Eli Lilly og Sanofi,” forklarer Claus Henrik Johansen. Han understreger også, at der kommer stadig flere sukkersygepatienter i verden, blandt andet fordi befolkningen i nye markeder bliver rigere og får en mere vestlig levemåde.

Indtager førerposition
Han peger på, at mens Novo Nordisk tidligere lå i slipstrømmen af flere konkurrenter, er det danske medicinalselskab i dag i en førerposition inden for diabetes. Novo Nordisk har en markedsandel på mellem 40-60 pct, og Novo har i forhold til konkurrenterne en bedre generation af insuliner på vej, som Claus Henrik Johansen forventer vil øge Novo Nordisks markedsandel særligt i USA. Samtidig har studier vist, at midlet Victoza har vist sig at have nogle helt forrygende bivirkninger med stort potentiale.

Victoza bruges i dag til patienter, der er på vej til at udvikle sukkersyge. Victoza virker ved, at det udskyder det tidspunkt, hvor patienten udvikler egentlig sukkersyge. Men studier har vist, at patienterne også taber sig markant, når de tager medicinen.

Nye undersøgelser
Derfor er Novo Nordisk gået i gang med at undersøge, hvor meget patienterne taber sig, samt om midlet også kan godkendes til behandling af fedme og overvægt hos ellers raske mennesker. De første studier har nemlig vist sig, at nogle patienter kan tabe sig over 10 pct. af deres vægt, når de tager Victoza. Får Novo Nordisk et gennembrud i fedmebehandlingen, er der derfor udsigt til, at Novo Nordisk kan få endnu et ben at stå på, som potentielt kan blive større end diabetes-benet.

”Der er rigtig mange overvægtige mennesker i verden, og der er ikke ret meget konkurrence på markedet for fedmebehandling. Der er stadig meget usikkerhed omkring Victoza, ligesom det er usikkert om og i givet fald hvornår, midlet kan godkendes til fedmebehandling. Men kommer Novo Nordisk ind på fedme-markedet, kan det potentielt blive meget stort,” siger Claus Henrik Johansen.

Fortsat potentiale
Han mener ikke, at kursen på Novo Nordisk-aktien afspejler det poteniale, der ligger i både den nye generation insuliner samt mulighederne for Victoza på fedme-markedet. Derfor mener han, der fortsat er stort potentiale i aktien.
 
Danske Invest investerede i Novo Nordisk tilbage i 2006 og har i dag store aktieandele i flere afdelinger.

Siden 2006 er Novo Nordisk-aktien mere end fordoblet.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.