Medicinalbranchen i hård jagt på gyldne lægemidler

Er du som investor på udkig efter medicinalaktier skal du være på vagt. I dag er det nemlig ikke længere nok for medicinalselskaberne at udvikle et nyt lægemiddel, der er lidt bedre end det tidligere. Ekstrem billig kopimedicin og et stort fokus på omkostninger hos bl.a. de private sygekasser i USA stiller store krav til fremtidens lægemidler. For hvis lægernes og forsikringsselskabernes krudseduller på recepterne ikke skal være kopimedicin kræver det, at et markant dyrere alternativ også er markant bedre.

”Tidligere var det sådan, at det bedste produkt var det, der blev solgt. Sådan er det ikke mere. Dem, der skal betale vil nu kun betale for det, der er tilstrækkeligt, og f.eks. de private amerikanske sygekasser er meget krævende. Hvis ikke det bedste og dyreste produkt er markant bedre og giver færre sygedage, færre hospitalsindlæggelser osv., så er det næstbedste godt nok,” fortæller senior porteføljerådgiver Claus Johansen fra Danske Capital. Han har speciale i medicinalselskaber og rådgiver Danske Invest om investeringer i biotek- og medicinalbranchen til både de europæiske og globale aktieporteføljer.

På medicinalkonference i USA
Claus Johansen er netop i disse dage på en stor medicinalkonference i USA for at opsnappe de nyeste tendenser og forskning i branchen og snakke med de førende læger i USA. Og han forklarer, at 88 pct. af alle recepter i USA i dag er udskrevet på kopimedicin, der er ekstremt billig. Derfor er der krig om at sikre sig de sidste 12 pct. Og har et selskab sikret sig et lægemiddel, der er 20-30 pct. bedre end det tidligere topprodukt, så strækker forsikringsselskaberne våben og hiver tegnebogen op ad lommen.

Han peger på en række selskaber og sygdomsområder, hvor det er lykkedes at udvikle lægemidler, der er så meget bedre end tidligere lægemidler, at pengene klirrer i kassen hos udviklerne. Det drejer sig blandt andet om det amerikanske biotekselskab Gilead, der har  haft held med at udvikle et lægemiddel til at behandle den smitsomme leverbetændelse, der hedder hepatitis C.

1000 dollar om dagen
”De har lanceret et nyt produkt, der koster 1000 dollar om dagen, og behandlingen varer 12 uger. Det er altså en behandling, der koster omkring 450.000 kr., men så har man også næsten kureret sygdommen. Og det sparer i sidste ende forsikringsselskaber og det offentlige for dyre sygedage og langstrakte hospitalsindlæggelser. Derfor er man villig til at betale det, det koster,” fortæller Claus Johansen.

Et andet selskab er Novartis, der har udviklet en ny slags medicin mod hjertesvigt. Lægemidlet vurderes at være 20 pct. bedre end det næstbedste på markedet, og det har givet medicinalselskabet vind i salgssejlene. Også immunterapi inden for eksemplevis aggressiv hudkræft har givet nye og markant bedre lægemidler, som medicinalselskaberne kan leve godt af. Eksempelvis har medicinalselskabet Merck netop nu et lægemiddel  på vej gennem de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelsesforløb, der koster 150.000 dollar om året. Men her er der også tale om et lægemiddel, der kan gives til patienter, hvor ingen af de øvrige lægemidler på markedet virker, og hvor der derfor ikke er noget alternativ. Også danske Novo Nordisk har store forventninger om at kunne levere et gennembrud inden for behandlingen af fedme, der koster samfundet enorme summer i behandling af følgesygdomme.

Risikofyldte investeringer
Claus Johansen forklarer dog, at man som investor skal være opmærksom på, at investeringer i medicinalselskaber er risikable investeringer, og at man derfor skal sprede sine investeringer. Et selskabs lægemiddel kan blive truet af et andet hvis det viser bedre effekt eller har en mere attraktiv bivirkningsprofil. Det kan koste på indtjeningen og aktiekursen. Derfor kræver det indsigt og masser af hårdt arbejde at finde de selskaber, der har størst potentiale i forhold til den risiko, man er villig til at løbe.

Danske Invest har investeret i en række forskellige medicinalselskaber som en del af de europæiske og globale aktieporteføljer, blandt andet Novo Nordisk.