• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Investorer køber obligationer fra nye markeder

Investorerne i danske investeringsforeninger skiftede danske obligationer ud med obligationer fra nye markeder sidste år.

Ud med danske obligationer og ind med obligationer fra nye markeder. Sådan er tendensen blandt investorer i danske investeringsforeninger i 2012. Det viser tal fra InvesteringsForeningsRådet. Danskerne har solgt ud af danske obligationer for samlet set omkring 14 mia. kr., mens der er blevet investeret i obligationer fra nye markeder for omtrent samme beløb.
 
Samme tendens gør sig gældende hos Danske Invest, hvis man kigger på de mest populære afdelinger i 2012 og sammenligner med de afdelinger, der blev solgt mest ud af.
 
Danske obligationer mister terræn
Afdeling Dannebrog Mellemlange Obligationer var sammen med afdeling Danske Lange Obligationer de to afdelinger med de største frasalg i 2012. I den modsatte ende blev afdeling Mix Obligationer det store hit blandt investorerne. Mix Obligationer blev lanceret i sommeren sidste år og blander obligationer fra blandt andet nye markeder. Også afdeling Globale High Yield-obligationer var ombejlet blandt investorerne og blev den næstmest populære afdeling i 2012.
 
ifølge investeringschef i Danske Invest Robert Mikkelstrup skyldes omlægningerne fra danske til udenlandske obligationer nok, at investorerne har indset, at de kan forbedre afkastet ved at sprede deres obligationsinvesteringer.
 
Forventer renterne vil begynde at stige igen
”Obligationsinvestorer har de seneste år været begunstiget af, at renterne er blevet ved med at falde. Det har givet kursstigninger, der således har givet pæne afkast. Men nu forventer økonomerne, at renterne langsomt vil begynde at stige igen. Det gør det sværere at skabe høje afkast alene i de danske obligationsafdelinger. Derfor er det oplagt, at investorerne nu også vælger at kigge mod eksempelvis nye markeder, hvor afkastpotentialet er væsentligt højere,” fortæller Robert Mikkelstrup.
 
Danneborg Mellemlange Obligationer gav sidste år et afkast på 5,39 pct., mens eksempelvis Globale High Yield-Obligationer gav et afkast på 15,65 pct.
 
Ifølge InvesteringsForeningsRådet er danske obligationer stadig den mest foretrukne investeringskategori på trods af frasalget.
 
De 5 mest populære afdelinger i Danske Invest målt på nye indskud i 2012:

  1. Mix Obligationer +1,6 mia. kr.
  2. Globale High Yield-Obligationer +1,4 mia. kr.
  3. Engros Flexinvest Fri Aktier + 1,4 mia. kr.
  4. Danske Korte Obligationer + 1,1 mia. kr.
  5. Nye Markeder Obligationer +1,0 mia. kr.
 
De 5 mindst populære afdelinger målt på nye indskud
  1. Dannebrog Mellemlange Obligationer -1,7 mia. kr.
  2. Danske Lange Obligationer -239 mio. kr.
  3. Tyskland -146 mio. kr.
  4. Europa Højt Udbytte -145 mio. kr.
  5. Engros Flexinvest Fri Danske Obligationer -143 mio. kr.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.