• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Emerging markets fond fra Danske Invest var bedst i 2015

Danske Invests obligationsfond 'Nye Markeder Obligationer' var den bedst præsterende fond i Danmark i 2015 inden for sin kategori.

Danske Invest-fonden Nye Markeder Obligationer med obligationer fra emerging markets opnåede i 2015 et afkast på 0,85 pct., og dermed slog fonden ikke blot sit benchmark, der endte året på 0,24 pct., men også alle sine konkurrenter på det danske marked (i kategorien obligationer – Nye Markeder EUR Fokus med valutarisikoen hedget til DKK). Man skal dog huske på, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast.

Fonden investerer i stats- og virksomhedsobligationer i emerging markets, der – trods det beskedne afkast i 2015 – generelt kan give et højere forventet afkast end mere sikre obligationer fra Europa og USA, men til gengæld også har en højere risiko.

Obligationer fra emerging markets bliver udstedt i enten lokal eller hård valuta, hvor sidstnævnte dækker over likvide og mere sikre valutaer fra den vestlige verden som dollar, euro, pund eller yen. Den pågældende fond er i hård valuta. Ud af et investeringsunivers, der omfatter 85 lande, har fonden lige nu investeringer i 65 lande.

Ukraine - et wild card
”Vores investeringsstrategi i Ukraine kan have medvirket til førstepladsen. Det var utroligt svært at navigere i Ukraine i 2015. Det ukrainske obligationsmarked faldt ca. 30 pct. i første kvartal for derefter at stige over 100 pct. resten af året,” forklarer Bent Lystbæk. Han har sammen med sit team forvaltet fonden siden 1. juli 2013.

”Vi havde en betydelig undervægt i Ukraine ved indgangen af året, hvilket betød, at vi ved udgangen af første kvartal kunne notere en stor gevinst på vores strategi. På dette tidspunkt valgte vi at øge vores investeringer  i Ukraine til en neutral position i forhold til benchmark, selv om der blandt analytikerne var udbredt enighed om, at kurserne skulle betydeligt længere ned”, siger han.

Disse lande bidrog mest
Det var obligationer fra Venezuela , Ukraine, Rusland, Brasilien og Columbia, der bidrog mest til fondens afkast relativt til benchmark og derved til førstepladsen. Omvendt trak Mozambique, Irak, Sri Lanka, Jamaica og Trinidad og Tobago mest i modsat retning i løbet af året.

”Også i Venezuela havde vi modet til at gå imod konsensus. Vi vurderede blandt andet, at en statsbankerot før parlamentsvalget i december var meget usandsynlig, hvorfor vi valgte at overvægte korte obligationer på bekostning af lange. Den strategi skulle vise sig at blive meget profitabel,” siger Bent Lystbæk og forklarer, at fonden i begyndelsen af 2016 fokuserer på at identificere de lande, der er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt under det sidste halve års sell-off.

”Vores fokus vil være på obligationer fra de lande, der har både muligheden for og den politiske vilje til at foretage de tilpasninger, der er nødvendige for at klare sig igennem et udfordrende 2016.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.