• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Bilindustrien køber ind med få timers varsel

Stigende velstand i de nye markeder får bilsalget til at fortsætte de senere års stigninger. Efterspørgslen drypper i høj grad på underleverandørerne, der står klar til at levere med få timers varsel.

Når du køber en bil er det kun få dele, bilproducenterne rent faktisk selv har fremstillet. I stedet bruger Mercedes, BMW, Volkswagen, Peugeot og de andre bilproducenter i høj grad underleverandører til at producere de forskellige dele af bilen. Derfor sender efterspørgslen på biler fra nye markeder som eksempelvis Kina bølger af arbejde ned gennem bilproducenternes fødekæde. For hver person, der er ansat i bilfabrikkerne er der 3 ansat blandt de forskellige underleverandører til producenterne og yderligere 2 i salgs- og servicefunktioner.

Og underleverandørerne står klar til at levere dele til bilfabrikkerne med få timers varsel. Det forklarer senior porteføljemanager Asger Lund Nielsen, der er Danske Capitals ekspert inden for bilindustrien.

”Næsten alle dele af bilerne bliver købt udefra, og bilproducenterne stiller høje krav til deres leverandører. Ofte går der kun få timer fra den endelige ordre til underleverandørerne bliver afgivet  til delene skal leveres på fabrikkerne. Derfor er der tale om et tæt samarbejde mellem leverandørerne og bilproducenterne, hvor leverandørerne selvfølgelig har adgang til produktionsplanerne, så de kan forberede sig på leverancerne. Men varerne skal først ankomme i sidste øjeblik, blandt andet fordi der ikke er lagerplads i produktionshallerne. Det er rent logistisk et helt fantastisk setup,” fortæller Asger Lund Nielsen.

Ligger side om side
Han forklarer, at det derfor er vigtigt for bilproducenterne at have deres fabrikker liggende steder, hvor der også er plads til underleverandørernes fabrikker og lagre. Og ofte følger underleverandørerne med, når bilproducenterne beslutter sig for at bygge en ny fabrik et nyt sted i verden.

Især er underleverandørerne interesseret i det lukrative eftermarked, som stiger i takt med den øgede bil bestand. Salget af blandt andet reservedele, nye dæk osv. er nemlig et marked, hvor avancen er højere end når der sælges til bilproducenterne. Derfor er leverandørerne interesseret i at have et godt og tæt forhold til bilproducenterne.

Danske Invest har investeret i flere forskellige selskaber, der fungerer som underleverandører til bilindustrien. Asger Lund Nielsen peger blandt andet på det østrigske selskab Voestalpine, der producerer stål til bilfabrikkerne.

Vigtig for sikkerheden
”Det er et selskab, der producerer specialstål, og det største enkeltområde for selskabet er leverancer til bilindustrien. Det er stål af høj kvalitet, og de store luksusbilmærker som Mercedes, BMW og Audi bruger dem. Stålet er blandt andet vigtigt for bilfabrikkerne, når de skal udvikle biler med høje sikkerhedskrav, der sikrer bilerne en høj score i crash-test,” fortæller Asger Lund Nielsen.

Han peger også på investeringer i dækproducenter som Michelin og Pirelli, der er førende inden for deres segmenter. Nye mærkningsordninger i EU og USA i løbet af 2012 vil give kvalitetsproducenterne af dæk et forspring i forhold til lavprisdækkene, vurderer Asger Lund Nielsen.

Kunder får tildelt kvoter
En anden investering relateret til bilindustrien er investeringen i det tyske selskab Lanxess. Det er et kemi-selskab, der blandt andet leverer additiver til produktion af syntetisk gummi, som bruges til produktion af dæk. Det er et selskabet med stor succes, forklarer Asger Lund Nielsen.

”Det har været en meget succesfuld investering for os. Selskabet oplever i øjeblikket så stor efterspørgsel efter deres produkter, at deres produktionsapparat inden for nogle områder ikke kan følge med. Derfor har de tildelt deres kunder kvoter for disse produkter,” fortæller Asger Lund Nielsen.

 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.