• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Bedst til aktier for 8. år i træk

Morningstar har kåret Danske Invest som bedst til aktier for 8. år i træk. Tak til Morningstar og tak til alle vores lokale investeringseksperter

Torsdag løb prisuddelingen Morningstar Funds Awards af stablen. Det er den årlige prestigefyldte prisuddeling til investeringsforeninger, og i år løb Danske Invest med to ”huspriser”. For 8. år i træk blev Danske Invest tildelt prisen ”bedst til aktier” og derudover blev Danske Invest tildelt den nye pris ”bedst til aktier og obligationer”.

Begge priser gives til den investeringsforening, der har formået at give investorerne det bedste langsigtede risikojusterede afkast inden for kategorien.

”Det er ret fantastisk, at vi ikke bare blot for 8. år i træk bliver kåret som de bedste inden for aktier, men at vi nu også beviser, at vi ligger helt i top, når det gælder obligationer,” siger Morten Rasten, adm. dir. i Danske Invest Management. Han glæder sig først og fremmest over, at de to awards er en anerkendelse af, at kunderne får konkurrencedygtige afkast hos Danske Invest. 

Men hvordan kan Danske Invest blive kåret som bedst til aktier otte år i træk og nu også få tildelt den nye pris ”bedst til aktier og obligationer”? Det handler i høj grad om mennesker, og om at tiltrække og fastholde de allerbedste inden for hvert deres område, mener Morten Rasten.
 

 


”Når man når en vis størrelse, som Danske Invest har, får man de bedste muligheder for at tiltrække de allerbedste medarbejdere på deres felt. Det er mennesker, der gør hele forskellen,” siger han.

Håndplukkede investeringer
Investeringerne til Danske Invest-fondene bliver håndplukket både af medarbejdere som har hovedsæde i København og partnere på globalt plan, og en ny investering bliver først foretaget, når et grundigt analysearbejde viser, at netop den investering har stort potentiale og potentiale til at slå det generelle marked.

”Når det gælder de aktiebaserede Danske Invest-afdelinger og afdelingerne med virksomhedsobligationer, har vi et meget grundigt kendskab til selskabet og forretningsmodellen i alle de investeringer, vi har i vores aktivt forvaltede investeringsafdelinger. Vi gennemanalyserer selskaberne – både før vi investerer og løbende,” siger Morten Rasten.

”Det er ikke maskiner, der udvælger investeringer til vores aktivt forvaltede fonde, og vi sælger heller ikke en investering, fordi det generelle marked oplever tider med bølgegang. Vi investerer langsigtet, hvor vi holder de fleste af vores investeringer i flere år,” tilføjer han.

Som en del af den specifikke analyse af hvert enkelt selskab i Danske Invest-afdelingerne holder porteføljerådgiverne løbende møder med ledelsen i selskaberne. De kan naturligvis ikke fortælle noget, som ikke allerede er meldt ud til markedet, men det giver en stærkere fornemmelse for retningen i selskabet, når man sidder ansigt til ansigt med de mennesker, der tager beslutningerne, lyder det fra Morten Rasten. 

”Det er et direkte krav til vores rådgivere, at de sparrer og interagerer med de selskaber, vi investerer i,” siger han.

Internationale rådgivere
Desuden holder porteføljerådgiverne sig konstant opdateret om de vilkår selskaberne agerer i. Det kan fx være, hvordan den videnskabelige udvikling påvirker den amerikanske medicinalsektor, og hvilke dynamikker der kan have indflydelse på fx den europæiske bilsektor.

Lokalkendskab til alle markeder, hvor Danske Invest har investeringer, er også afgørende. Derfor har Danske Invest allieret sig med en række internationale rådgivere, der især tager sig af analysearbejdet og investeringerne i fx de såkaldt nye markeder som Asien, Afrika og Latinamerika.

”Når man investerer langsigtet, er der tider med udsving i markederne, og der kan være forskel på, hvordan specifikke regionale markeder klarer sig. Når det generelle marked i fx Latinamerika er faldende, så vil en Danske Invest-afdeling med aktier fra Latinamerika typisk også være faldende,” siger Morten Rasten og fortsætter:

”Men vi har et mål om at levere konkurrencedygtige afkast, og hvis en Danske Invest-afdeling ikke lever op til den målsætning, vil det altid føre til en evaluering af strategien i den enkelte afdeling.”

Se Nikolaj fra Morningstar fortælle mere om baggrunden for priserne.
 
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.