Ansvarlighed er en del af en god investering

Hvad skal der til for, at I karakteriserer et selskab som en ansvarlig investering?
Som minimum skal et selskab leve op til de internationale retningslinjer inden for god forretningsførelse, som er defineret af FN. Det indbefatter elementer som arbejdsforhold og miljømæssige standarder. Derudover er der en række sektorer, som vi på ingen måde kan karakterisere som ansvarlige – det gælder for eksempel selskaber, der producerer klyngebomber.
 
For os hører det også under ansvarlige investeringer, at selskabet anvender investorernes penge ansvarligt på den måde, og at det altid bliver afvejet, hvad der er i ejernes – altså aktionærernes – interesse. Således at selskabet for eksempel udbetaler udbytte af et eventuelt overskud i stedet for at foretage nye investeringer, der måske ikke er rentable, samt at der ikke bliver udbetalt uforholdsmæssigt store lønninger til ledelsen.
 
Hvordan sikrer I, at selskaber har en ansvarlig forretningsførelse?
For at Danske Invest-fondene overhovedet kan overveje at investere i et selskab, skal det leve op til en række principper fra FN, som går under betegnelsen UN Global Compact. Her er der opstillet 10 principielle retningslinjer inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. På verdensplan har tusindvis af virksomheder underskrevet disse principper, og samtidig får vi altid hjælp af uafhængige konsulenthuse til at vurdere, hvorvidt selskaber lever op til principperne.
 
Principperne fra FN er vores helt basale ‘license to invest’, men herefter går vi specifikt ned på sektor- og brancheniveau og vurderer de enkelte selskaber i forhold til standarder for den pågældende branche og sektor.

Inden for det seneste år har vi udvidet denne strategi med en såkaldt ESG-analyse. ESG står for Environmental, Social and Corporate Governance, og hver enkelt selskab får således en score, i forhold til hvordan det enkelte selskab ligger inden for ansvarlig forretningsførelse. Det skal give vores porteføljerådgivere mulighed for at vurdere, hvordan selskaber håndterer problemstillinger inden for miljø, det sociale område som forhold for selskabets medarbejdere samt inden for ledelse af selskabet med hensyn til at varetage investorernes penge bedst muligt.
 
Hvad gør I, hvis et selskab udvikler sig i negativ retning inden for ansvarlighed?
Scoren for de enkelte selskaber bliver løbende opdateret med hjælp fra et eksternt konsulenthus, hollandske Sustainalytics, som vi har samarbejdet med siden 2014. Hvis et selskab går fra en høj til en lavere score, vil det gøre porteføljerådgiveren opmærksom på, at noget er ændret inden for selskabets ansvarlighed, og rådgiveren må så vurdere, om det har betydning for den fortsatte investering. Hvis det er et selskab, vi som udgangspunkt ønsker at investere i, vil vi ofte tage en dialog med virksomheden, og vi kan udøve vores indflydelse via vores stemmeret ved selskabernes generalforsamlinger.
 
Vores tilgang til at investere ansvarligt er gået fra primært at være en screenings- og eksklusionsproces til at være en aktiv proces med monitorering af og dialog med selskaberne.
 
Der er virksomheder, som man kan sige ligger højt på skalaen inden for ansvarlige investeringer, og nogle, der ligger lavere. I stedet for at ekskludere de virksomheder, som vi mener måske ligger i den lavere ende i forhold til FN’s retningslinjer, tager vi ofte en dialog med virksomheden og søger at påvirke dem til at gå i en mere ansvarlig retning.
 
Når der er tale om store investorer med markante aktiebeholdninger, bliver der lyttet fra selskabernes side, og i nordiske selskaber og mindre europæiske selskaber er Danske Invest oftest en stor investor.

Hvis vi ikke via dialog og stemmeafgivelse kan rykke en eventuel problematik, der strider mod vores ansvarlighedskodeks, må vi vurdere, om det giver mening at investere i selskabet.
 
Hvad betyder det set med investorøjne, at aktieinvesteringer er ansvarlige?
Vi arbejder ud fra en tese om, at forretningsførelse efter ansvarlige standarder sænker risikoen på investeringen. Det skal forstås på den måde, at et selskab har langt større risiko for at komme i problemer – og dermed har risiko for store aktiekursfald – hvis det ikke lever op til ansvarlige retningslinjer.
 
Tag eksempelvis et olieselskab, der ikke har de rette foranstaltninger for sikkerhed. Det vil ikke alene være ekstra udsat over for dårlig omtale, men også mere udsat for ulykker, der kan skade selskabets forretning og dermed aktiekurs. For eksempel har olieselskabet BP lidt voldsomt efter det store olieudslip i den Mexicanske Golf i 2010.
 
På samme måde er et mineselskab, der ikke har indført tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, udsat for ulykker med eksempelvis indespærring af minearbejdere. Og et selskab, der ikke respekterer menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, har større risiko for modvind i form af dårlig omtale, der igen kan skade virksomhedens omdømme og kunders og samarbejdspartneres lyst til engagement med virksomheden.
 
Når det gælder selskabernes ansvar over for investorerne, mener vi, at det i sidste ende medfører bedre afkast. Når et selskab tænker i investorbaner på den måde, at det hele tiden sigter efter at tjene investorernes interesser, vil det føre til mere rationel brug af selskabets penge. Hvis et selskab altid har investorernes bedste interesser in mente, er der eksempelvis mindre risiko for, at pengene i et selskab bliver brugt irrationelt på overflødige investeringer, som ikke er lønsomme for selskabet.
 
Har det at investere ansvarligt forandret sig gennem tiden?
Før i tiden talte man primært om etiske investeringer, der dækker over mere subjektive holdninger såsom investering i tobak, spilindustrien, porno og våben. Social ansvarlighed er et nyere begreb, der har vundet indpas gennem de seneste 20 år, hvor fokus ligger på menneskerettigheder, miljø, antikorruption og arbejdstagerettigheder. Mange steder – blandt andet i Danske Invest – taler vi i dag blot om ‘ansvarlige investeringer’ som et bredere fænomen, der også inddrager selskabernes ansvarlighed over for investorerne.
 
Hvordan mærker I efterspørgslen på ansvarlige investeringer?
De fleste almindelige kunder er tilfredse, når investeringerne lever op til kravene fra UN Global Compact. Men når det gælder mange institutionelle kunder såsom fonde, interesseorganisationer, pensionskasser og kommuner, er kravene til ansvarlighed blevet mere komplekse og sofistikerede. Det har øget kravene til os om dybdegående og eksplicitte rapporteringer til kunderne.
 
Hvordan har efterspørgslen udviklet sig?
For bare 10 år siden var efterspørgslen efter ansvarlige investeringer meget ngo-styret, hvor det var græsrodsorganisationer, der arbejdede for et større fokus på menneskerettigheder, miljø, antikorruption osv. Nu mærker vi i langt højere grad, at det krav kommer fra kunderne selv, og mange institutionelle kunder er nu meget bevidste om, at investeringer, som ikke stemmer overens med deres image, kan føre til dårligt omdømme i offentligheden gennem negativ medieomtale.