• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

2012 blev forrygende for Danske Invests investorer

På trods af usikkerhed på de finansielle markeder, formåede alle Danske Invests afdelinger at give et positivt afkast i 2012. De aktivt styrede aktieafdelinger slog i gennemsnit markedet - også efter omkostninger.

Plusser over hele linjen. Det er status hos Danske Invest oven på et 2012, hvor aktiemarkederne generelt oplevede fremgang, men hvor den økonomiske krise også sendte usikkerhed gennem markederne.

Bedste afdeling blev Bioteknologi, der i 2012 leverede et afkast på 39,70 procent. Derudover har flere aktieafdelinger leveret afkast på over 30 pct. i 2012. Det drejer sig eksempelvis om Afdeling Europa Fokus, der har fået et plus på 30,10 pct., Europa Small Cap med 31,79 pct., Nye Markeder Small Cap med 35,55 pct., Østeuropa Konvergens med et plus på 31,11 pct.

Og de gode resultater skyldes ikke  blot generel medvind på aktiemarkederne. Flere af de aktivt styrede afdelingerne har således ikke blot givet investorerne en solid gevinst, men de har også slået deres respektive benchmark. Europa Fokus’ afkast på over 30 pct. skal således ses i lyset af resultatet i den passivt styrede afdeling Europa Index, der endte med et plus på 17,34 pct.

Strategien bag succesen
Faktisk har de aktivt styrede aktieafdelinger i Danske Invest i gennemsnit slået deres respektive benchmark både på et, tre og fem års sigt. Det er en ganske flot præstation, hvis man sammenligner med de afkast, konkurrerende europæiske investeringsforeningers aktivt styrede afdelinger i gennemsnit leverer. I gennemsnit leverer de nemlig et afkast, der er lavere end benchmark. Dog med store individuelle forskelle. Således har de bedste i Europa leveret afkast, der markant slår markedet, mens de dårligste slet ikke er de ekstra penge værd, som aktivt styrede afdelinger koster.

Netop på grund af den store forskel på afkast forfølger Danske Invest en strategi om at finde de bedste porteføljerådgivere i verden.  Det forklarer investeringschef i Danske Invest Robert Mikkelstrup.

Samarbejde med de bedste
”I Danske Invest ændrede vi vores strategi for nogle år siden. Vi fandt ud af, at hvis vi ville være blandt de bedste investeringsforeninger skulle vi også arbejde sammen med de bedste rådgivere. Vores hovedrådgiver Danske Capital har f.eks. opbygget en  stor viden og ekspertise om europæiske aktier og er blevet førende inden for det felt. Men når det handler om aktier fra de fjernere dele af verden, har Danske Capital ikke selv ekspertisen. Derfor valgte vi at finde og indgå aftaler med de bedste eksterne porteføljerådgivere i verden. Og den strategi har vist sig at bære frugt,” siger Robert Mikkelstrup.

Også på obligationsmarkedet har der været positive afkast i 2012. En af de afdelinger med højest afkast er afdeling Globale Virksomhedsobligationer, der har givet et plus på 16,81 pct. samt afdeling Nye Markeder Obligationer, der har givet et afkast på 20,26 pct. En af de mest populære afdelinger, nemlig afdeling Dannebrog Mellemlange Obligationer har givet et afkast på 5,39 pct. Det er 1,74 procentpoint bedre end benchmark.

Du kan også se en video med adm. direktør Thomas Mitchell, hvor han fortæller om året 2012, ligesom han giver sit bud på tre forskellige investeringer, som kan give gode afkast i 2013. Se videoen her.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.